Den gode kryddersnaps af Valnød

Juleforberedelserne begynder allerede omkring 1. september. Da plukkes de grønne valnødder til valnøddesnapsen. Jeg laver en snaps, der først skal drikkes om 4 år. Den bliver nemlig bedre ved lang tids lagring.

Aktion valnøddesnaps.

Ca. 1. september plukkes der 2 gange 9 grønne valnødder. Jeg laver nemlig 2 flasker essens. Forinden har jeg investeret i 2 flasker klar Brøndum snaps. Når nødderne er i hus, skal de deles i kvarte. Fjern endelig ikke skallen. Den giver smag og farve. Brug en kraftig kniv og bank på den med en trækølle. Så går det forholdsvist ment at dele nødderne. Derefter kommes de på 2 rene glas med patentlåg, og overhældes med en flaske Brøndum i hvert glas. Straks efter bliver væsken smukt lysegrøn. Efter 1 døgn skulle det gerne være så sort som blæk.

Hvis det mod forventning ikke skulle ske. Så venter man et par dage og tilsætter yderligere et par nødder. Så har nødderne nok nået en større grad af modning.

Så sætter man glassene til lagring. De skal stå til 1. marts. Så tages de frem, sis gennem et kaffefilter. Det tager sin tid, og man må skifte filter et par gange. Derefter fortyndes essensen. Jeg blander 1:3. Altså 1 kop essens og 3 kopper Brøndum. Men man har da lov at eksperimentere med blandingsforholdet. Det kan der sikkert gå et par fornøjelige timer med. Så sættes de til lagring. Jeg sætter altid en flaske til side, som ikke må røres før om 10 år.

Lidt om vores valnøddetræ.

Vi fik det i gave. Da var det ca. 10 år gammelt. Valnøddetræer har den sære ide, at de først begynder at sætte nødder, når de er ca. 25 år gamle. Så vi væbnede os med tålmodighed. Og endelig bar det nødder. Der var et par håndfulde. Da opstod ideen med at lave valnøddesnaps. De første par år bar det kun lidt. Men så eksploderede træet i et orgie af nødder. Vi samlede 16 kg op. Så meget har det ikke båret siden. Det plejer at give ½ spand op året.

Men ak, oktober stormen Allan var hård ved træet. Det væltede og halvdelen af rodkagen stak op af jorden. Men ved hjælp af en talje og nogle kæder, fik vi rejst træet til lodret position. Så blev det tøjret til et andet træ, som nu er ”støttepædagog” for valnøddetræet. Vi må håbe det bedste for træets videre skæbne. Vi er leverandør til andre familier, som ringer bekymret og spørger til ”patienten.”

Tilbage til Toppen