Forleden var jeg i Super Brugsen for at handle ind til weekenden. Da jeg var færdig, stilede jeg mod kassen med min indkøbsvogn. Da jeg kom igennem afdelingen med porcelæn faldt mine øjne på en nydelig opstilling af nogle høje, slanke flasker på en glasplade. Straks fik jeg idéen: Jeg ville lave kryddereddike af havens krydderurter tilsat lidt chili og hvidløg. Og så skulle flaskerne stå og pynte i mit køkkenvindue.
Jeg tog en flaske op i hver hånd for at se på dem. Jeg kunne godt lide dem og vendte bunden i vejret for at se prisen. Den var yderst rimelig, kun ti kr. pr. flaske. Men idet jeg vendte bunden i vejret på den ene flaske, ramte den en flaske på glaspladen, som væltede og startede en kædereaktion. Den første flaske væltede den næste og så fremdeles. Og den sidste flaske landede på gulvet.
Jeg stod stadig med en flaske i hver hånd og sansede ikke at sætte dem i indkøbsvognen og prøve på at minimere skaden. Der lød et højt og langvarigt rabalder, idet flaskerne ramte glaspladen. Og det føltes som en evighed, inden det stilnede af.
Da der endelig var ro, og jeg stod med røde ører, kom der en kommentar fra en kunde, der havde stået i nærheden og havde betragtet sceneriet. Hun sagde grinende, at sådan noget troede hun kun, at man kunne opleve på film.
En salgsassistent kom og ryddede op. Der var heldigvis ikke gået ret mange flasker i stykker. Det var lidt pinligt. Men jeg har været i Super Brugsen siden. Og jeg har lavet kryddereddike.
Konen på landet.