Da jeg var lærer på en landsbyskole i Sønderjylland, oplevede jeg en dag følgende:
Jeg var klasselærer i en 1. klasse, og det var børnenes sidste time. Vi havde dansk, og eleverne sad og læste nogle små, skriftlige opgaver.
Pludselig begyndte en dreng at græde hjerteskærende. Jeg fór ned til ham, dels for at trøste og dels for at høre, hvad han dog var så ked af.
Langt om længe faldt drengen til ro. Han fortalte, at han var bange for at komme hjem. For når han fik fri, skulle han til lægen og have en gren i øret!
Den "tyggede" jeg noget på, men så gik der en prås op for mig: Drengen skulle til ørelæge og have lagt dræn i øret.
Jeg fik forklaret ham, hvad der skulle ske, og at han slet ikke kunne mærke det.
Tårerne blev tørret væk, og næste dag var drengen igen "fit for fight".
Konen på landet.