Min mand er Land Rover-freak og har nu tre af slagsen. Den nyeste bruger jeg til daglig, og de to andre er så bedagede, at de er klassificeret som veteranbiler. Den ene er skam helt tilbage fra 1951!
Min mand bliver jævnligt indkaldt til periodisk syn, og for et par år siden blev min Land Rovers tur. Inden den skullegennem selve synet, fik bilen den helt store "tur". Den var på værksted for at få lavet lidt svejsearbejde i chassis et. Den fik også undervognsbehandling, bremsetomlerne blev drejet af, CO2-udslippet blev målt plus en masse andre småting, som min mand selv ordnede hjemme i garagen. Til sidst blev bilen "shinet op" indvendig og vasket udvendig. Og så var den klar til syn!
Om aftenen ville min mand lige tjekke tidspunktet næste dag og opdagede så til sin store skræk, at det er en af de andre biler, der skulle til syn næste formiddag! Så nu var gode råd dyre. Han kunne kun nå at vaske bilen. Det gjorde han så og kørte til syn. Behøver jeg at skrive, at bilen naturligvis blev godkendt?
Og så stod jeg med en lækker bil i tip-top stand, der først skulle synes året efter. Den slap selvfølgelig også gennem nåleøjet.
Ak ja, der er noget med mænd og gamle biler. Han har lige købt en Volvo 1800 årgang 1973 på en internetauktion i Colorado, USA. Nu er det den, der får den "helt store tur."
Konen på landet.