Risalamande i ny slags sovs.

For nogle år siden skulle vi have familien til jul. Det betød fem liggende gæster i tre døgn. Hele december måned stod i forberedelsernes tegn. Det gjaldt om at få så meget som muligt lavet til fryseren. Huset skulle også pyntes. Gæsteværelser ordnes Det krævede snart en højere embedseksamen i logistik at få planlagt forløbet og få handlet ind. Da vi bor langt ude på landet, må alle indkøb nøje planlægges.

Den 23. december foretog jeg de allersidste indkøb om formiddagen. Så havde jeg eftermiddagen til rådighed, hvis jeg skulle have glemt noget. Det var ikke tilfældet, så jeg fortsatte mine forberedelser.

Om morgenen juleaftensdag kogte jeg ris til risalamande og ville bagefter lave kirsebærsovsen. Den blev fin. Men jeg syntes, at den så ud af for lidt til syv personer' Jeg vidste, at jeg havde et glas kirsebær stående ude i mit skab i bryggerset. Det ville jeg hente og komme i.

Som sagt, så gjort. Jeg hældte indholdet ned til kirsebærsoven. Syntes godt nok, at kirsebærrene så lidt store ud. Et blik på glassets etiket viste med al sin gru, at det var bittesmå rødbeder jeg havde syltet, da jeg tyndede ud i dem i sommer.

Så var gode råd dyre. Sovsen stod ikke til at redde. Butikkerne havde lukket. Men nød lærer nøgen kvinde at spinde. Jeg reddede situationen ved at skære appelsiner i meget tynde skiver og marinere dem i en appelsinlikør. Gæsterne kunne godt lide det, især da jeg fortalte at alternativet var den sursøde sovs!

Konen på landet.

Tilbage til Toppen