Med øjnene på stilke.

Jeg var lærer i en sønderjysk landsbyskole i en årrække. I syv år havde jeg en superklasse med ni drenge og fire piger. Der var en enorrn forældreopbakning omkring klassen, så det blev til mange virkelig gode klassefester og hytteture.

Jeg husker især en hyttetur til Fanø. Et forældrepar stillede deres sommerhus til rådighed i tre dage i Sønderho. Vi blev transporteret til Esbjerg af forældrene, tog færgen til Fanø og fra færgelejet bussen til Sønderho.

Vi blev hurtigt installeret - børnene i tre telte i klittene og de voksne i sommerhuset. Det var herlige dage med udforskning af den specielle Fanø natur/kultur.

Den sidste dag på øen gik drengene og jeg ned til Vadehavet, mens pigerne foretrak at blive i sommerhuset med værtinden. Drengene (på nær én, som vistnok foretrak en lille formiddagslur, da han havde hujet lidt for meget rundt om natten) indledte et større "ingeniørarbejde" på stranden. Vi begyndte at bygge et kæmpe sandslot med diverse voldgrave og kanaler, så vi kunne lede vandet hen hvor vi ønskede det. Drengene og jeg blev faktisk helt opslugt af det.

Men pludselig opdagede jeg, at jeg arbejdede helt alene på bygningsværket. Drengene, der dengang gik i 5. klasse, havde spottet en sød, topløs pige, der kom gående på stranden imod os. De tabte både næse og mund og stillede sig på rad og række og gloede på pigen, der nærmede sig. Jeg var ved at sprutte af grin, da jeg så dem stå og sluge hende med øjnene for at få det hele med. Lige pludselig lød det fra en rigtig god kammerat:

- Skal jeg ikke lige rende hjem og hente Jesper? Det er da synd, han ligger og sover! (Jesper var særdeles glad for piger).

Da kunne jeg ikke styre mig længere Jeg skreg af grin. Drengene stod stadig på række, men nu betragtede de den skønne topløses exit. De nåede dog ikke at hente Jesper.

Konen på landet.

Tilbage til Toppen