For syv år siden arvede vi to flotte prismelysekroner fra mine svigerforældre, sammen med alle deres møbler. Efter nogen tid med at finde ud af, hvad vi skulle beholde, og hvad vi skulle sælge på auktion, kom turen til indretning af havestuen. Der skulle den ene prismekrone hænge. Den anden hænger i spisestuen.
Jeg afmonterede alle prismer, lagde dem i opvaskemaskinens bestik-bakke. De var skinnende blanke efter den tur. Så skulle jeg montere prismerne på kronen. Det er lidt af et puslespil. Men da jeg var færdig, manglede der en prisme. Jeg vidste, at kronen var intakt, da jeg startede rengøringsprojektet, så gode råd var dyre; En manglende prisme på en lysekrone er lige så synlig som en manglende fortand!
Forsvundet var den, og ked af det var jeg. Men her i sommer var jeg oppe i køkkenhaven for at luge jordbær. Jeg spottede, at hunden havde gravet i kartoffelbedet. Jeg havde givet ham et tyggeben dagen i forvejen, som han havde gravet ned. Jeg syntes at jeg ville »redde« tyggebenet, og gik hen for at grave det op igen. Men hvad jeg fik i hånden, var den manglende prisme! Og ingen tyggeben. Køkkenhaven er temmelig stor, så det var lidt underligt, at jeg netop skulle finde prismen der. Prismen var intakt, og efter en tur i opvaskemaskinen, kunne jeg sætte den på plads igen.
Min eneste forklaring på tilfældet er, at prismen må være kommet i spanden til kompostbeholderen, og derefter blevet spredt i køkkenhaven, og gravet ned.
Konen på landet.